Musik, fællesskab og festivalstemning for 5.000 skolebørn
Da årets Oust Mølle Rock fyldte Oust Mølleskolens park med musik, dans og glade børn, var hovednavnet Gobs med til at skabe en festlig afslutning på skoleåret. Sammen med lokale skolebands og et væld af aktiviteter blev dagen endnu et bevis på, hvorfor Oust Mølle Rock er blevet en fast tradition i Randers Kommune.
Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers har støttet årets festival og er dermed med til at sikre, at arrangementet fortsat kan være gratis for skolerne, samtidig med at priserne i boderne holdes på et niveau, hvor alle kan være med.
En tradition gennem mere end 30 år
Siden 1992 har Oust Mølle Rock samlet omkring 5.000 elever fra 0. til 5. klasse til en festlig afslutning på skoleåret.
Festivalen giver lokale skolebands mulighed for at optræde på en professionel scene, mens børnene kan opleve livemusik, hoppeborge, sminketelte og en lang række aktiviteter, der skaber en særlig festivalstemning.
For mange børn er dagen årets første store musikoplevelse og et højdepunkt, de ser frem til år efter år.
Lokalt engagement skaber store oplevelser
Bag Oust Mølle Rock ligger mange måneders planlægning og et stort engagement fra medarbejdere, frivillige og lokale sponsorer.
Med støtten fra Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers er fonden med til at bevare en tradition, der hvert år giver tusindvis af børn en dag fyldt med musik, fællesskab og gode minder, inden sommerferien begynder.
Bestyrelsesformand Erik Møller var selv med, da Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers overrakte donationen.
💚Lokale penge, der gør gavn.
Har din forening også projekter i støbeskeen?
Så gå ind og læs om fondens uddelingspolitik, og send måske en ansøgning.

